MADS NØRGAARD PILLOW-TASKE
Med inspiration fra bløde puder har Mads Nørgaard designet Pillow-tasken, som har en tiltalende, organisk form, der er fantastisk at tilføje til dagens look. Selve tasken er glat og er med for, hvorfra den får sin blødhed, og så er den selvfølgelig super rummelig, så du altid kan have plads til dine vigtigste ejendele, når du er på farten. Designet byder på ét stort rum, hvor der er plads til blandt andet en computer, og så er der en lille indvendig lomme, hvor du fx kan opbevare dine nøgler, telefon og læbepomade. Derudover har tasken to håndtag og to skulderstropper, så du vælger selv, hvordan du foretrækker at bære tasken; de stropper du ikke bruger, kan du gemme væk i tasken.
Mads Nørgaard Pillow-tasken fås altid med det ikoniske Mads Nørgaard-logo på forsiden, men alt efter hvilken model og farve du ønsker, kan materialet variere. Du kan for eksempel vælge deres Pillow-taske, som er lavet af 100 % genbrugeligt polyester, hvorimod de øvrige taskemodeller er udarbejdet i en blanding af økologisk bomuld og polyester.
VÆLG DESIGN EFTER DIN STIL
Den ikoniske Pillow-taske kan typisk fås som ensfarvet eller med mønster, og det kan være svært at finde ud af, hvilken model man skal gå efter. Hos QNTS anbefaler vi altid, at du vælger din nye Mads Nørgaard Pillow-taske efter din personlige smag, men også efter dine behov. Hvis du for eksempel kun skal bruge en hverdagstaske, der skal kunne matche alskens jakker og andre overdele, uden at den skiller sig for meget ud, er det helt sikkert en ensfarvet Pillow-taske i en neutral farve, der er oplagt til dig.
Men Mads Nørgaard er også et brand, der opfordrer til at mikse og matche de nyeste farvetrends med et minimalistisk design, og derfor kan du også tilføje et farverigt strejf til dine outfits ved at vælge Pillow-tasken i eksempelvis Cotton Candy Pink, Della Robbia Blue, Light Grass Green eller hvilken en farve, der trender i øjeblikket. Hvis du vil tilføje et lignende iøjnefaldende element til garderoben, kan du også altid vælge en Mads Nørgaard Pillow-taske i et mønstret design.